Bevidstologisk Virkelighed den 23.8.2022
Tingene står et andet sted. Det er ligesom mennesket skifter ham. Ligesom tiden er væk og det der var gang i falder også væk. Krop og fysik reagerer ret kraftigt. Der er støj på linjen, der skiftes frekvenser.
Der er tåge for pludselig at blive klarhed. Skiftene er markante og kører op og ned.
Pyramiderne i Verden, er tydelige i tiden og den energi der kommer herfra, er særlig kraftfuld lige nu. Det er som om tingene vågner op. Som en bikube der sender sine bier ud en lang strømning. Pyramiderne skaber en klarhed i det samlede fundament. Pyramiden står for et klart fundament, set oppefra som en hexagon samlet i en spids i toppen. Så har den det fuldstændige klare fundament hvor det virkelig er solidt, det står meget fast, hver sjæls helt egen hexagon. Hver har deres egen form, hver enkelt menneske har deres egen pyramide. Menneskets egen opbygning i ny cellestruktur som en pyramideform. Jeg får et billede på at cellerne skifter.
Det er den forvandling der kommer. Pyramiden skifter farve, og fundamentet er ikke til at vælte. Der står en stor energi, den styrk e den står med, den skifter farve, den har en ultra klarhed i bunden af den hvor den står stærkt. Den går opad og farverne bliver guld, gylden grønne farver der er helt - helt klar og oppe i toppen står der klarheden. Det er lige præcis det vi står i, det er det vi er. Pyramiden viser den styrke den skarphed den struktur der kommer frem nu. Det er det vi står i lige nu.
Det er ligesom den opbygning der skal udvides en gang mere, vi er end ikke nået til max punktet. Udvidelsen der er kommet i små portioner. At se pyramideformen i sjælen den nye styrke, hvor vi som menneske prøves af. Du skal vis at du står distancen. Du kan ikke hvile på laurbærrene. Hver enkelt menneske står og går hver deres vej. Vi skal vise vi står som menneske helt i vor egen distance.
Pia kanal:
Jeg får rullet et stykke ud – et meget fint stykke silke pergamentagtigt papir ud, som hvis der blev gået på det – ville det gå itu. Det er det vi kan, for der er nænsomhed, der er en omsorg, der er en kærlighed forbundet i det. Lidt ligesom den silkesnor der bliver bundet omkring puppen der har den største styrke i sig, har en holdbarhed til trykket indefra og udefra. Det tryk der kommer udefra er det der er i fokus i forhold til styrken i silkesnoren. Der hvor pyramiden og puppen holder fast i fundamentet, sørger for at i netop står distancen. Ikke at I er skærmet, men trykket er afbødet. Det er den energi det der er bygget op, det i har lagt for dagen. Det er egen struktur og egen vinding, egen styrke i står med. Det er igen at se at i balancerer på at kunne handle på tingene, men fra et helt nyt udgangspunkt i kærlighed og omsorg, hvor intet overlades mere til en forklaring eller tilfældigheder, men at der i jeres indre er stadfæstet, en viden om at det er sådan det ”ER”.
Alle de gamle forklaringer, alle de gamle undskyldninger, alle de gamle udbredninger der har skullet til for at få mennesket på jord til at forstå, får et løfte med det I laver her. Netop i styrken i pyramidens form. Når vi betragter hver enkelt sjæl på jord, er denne pyramide bygget op i en ny frekvens, til netop at kunne holde distancen, i forståelsen af, når i højner jordens energi, ligesom løfter den ud af dens tyngde. Så er det som at blive født med en ny hud der lige skal hærdes. Den buffer - den membran I står med passer usigelig meget på jer. Det er ikke en skærmning fra andre, eller dette eller hint. Men det er som en røntgenstråle der kigger igennem tingene, ræsonnerer og placerer. Uden mening, uden farve, uden form, men præcis i en oplevelse, i en viden om at det er sådan det er.
Jeg skal bede jer mærke ind i, den energi I sidder med i sædet. Som at sidde på denne platform i pyramiden. Det kan føles - måske lidt abstrakt, henholdsvis på det ene eller på det andet ben. Men det er en ny fornemmelse, en ny energi at tage i brug. Det er et nyt afsæt. Det er samtidigt en udvidelse, en klargøring til endnu et skifte. Derude i periferien gøres der klar med øvrige bevidstheder der først er ved at finde ind til, at der reelt er højere bevidstheder på tingene. Det er her i kommer ind i billedet og har en aktie. Det er her i står og har viden, har erfaring til at guide, til at række hånden frem, til at vise, til at flytte, så netop de højeste bevidstheder finder ind i mængden, ind i den ubemærkede del der endnu ikke har bemærket forandringer, der endnu ikke har fået tilkendegivelser på, at vi som bevidstheder er koblet til den sjæl det enkelte menneske er. Der er en stor styrke at hente i den hjælp, i den hånd, i den støtte I kan give på alle planer, til ethvert menneske der måtte have et behov. Til den uvidenhed der bliver til viden indenfor ganske kort tid. Se det som at være frelseren for den der opdager at være snublet, og vær den der sætter plasteret på knæet – i kærlighed og i støtte til at mennesket kan rejse sig igen. Der bliver stor brug for jeres kunnen. Der bliver stor efterspørgsel på det I står med, på hver jeres måde.
Mens I sidder her i energien. Så bemærk hvordan den er krøbet længere op i det indre. Helt ud i spidserne af fødderne, helt ud i hænderne, som værende siddende med jordkloden, med det dyrebare, med guldet. Samtidig rykker det lidt i balancen hos jer, for det er en stor ting at stå med i hænderne. Måske mærker I det fysisk i jeres sædeknude i jeres rodchakra. Det er blot lige en kalibrering mens I holder jordklodens energi. Mærk ind i, at det er meget lidt anstrengende, at det er nemt, at der er en behændighed i den energi I er i stand til at sidde med lige præcis her, i jeres pyramide med jordkloden i hænderne.
Vi skal bede jer trække jer tilbage til oprindelsen for jorden fra da de forskellige pyramider, hvor de forskellige riger rundt i verden blev etableret. Hvad enten du er Maya indianer, på det mellemamerikanske kontinent – i Kina, i Bosnien, i Ægypten eller andet sted, så se det netværk af tråde der binder sig til jer. Mærk jeres rod, jeres oprindelse i det.... der kommer en rørthed ind over denne forbindelse, hvor I står med jeres hver især. Det er en forløsning af tidligere tiders bindinger, stramme bånd, for nu står I med en viden der er jeres. Det I er oprundet af. Det der er jeres herkomst. Mærk den kærlighed der strømmer fra jordens indre i den bevægelse, hvor det er jer der holder balancen og energien. Især i det højre ben er der lidt modstand. Der er ej noget her I skal handle på, men blot en konstatering af et nærvær, en væren, et nu og at det er sådan det er. Det er det I kan. Det er det I gør. Der kommer en energi der lægger sig ind omkring jeres hals og bryst. Lidt ligesom en uniform, en brynje der lægger sig foran på brystet, som også lægger en energi på ryggen til støtte for den videre proces. Så er der, et stort, rørende og kærligt tak herfra.
Erik:
Jeg oplever jeg sidder i pyramiden, midt i den store diamant hvor alt lyset kommer op igennem felterne, uden at være slebet. Spejler sig ud i det hele. Det er rørende med strukturen, det er en dyb taknemmeligheds oplevelse. Jeg ser ligesom en energi der kører derinde lige nu, af lys og den store diamanter kører og glimter i dette store lys.
Sneglen der kører stille og roligt opad, baner vej for noget andet. Den bevæger sig i en cirkel form. Og den løfter sig for hver gang den kommer rundt. Det er ikke engang fordi det er noget gammelkendt. Det er virkelig nyt. Som at opleve et bor der kører udad i universet. Baner vej for energien så der kan skabes aflastning til jorden, udvidelse til feltet. Kraftfeltet styrker feltet, lysfeltet.
Jeg ser energierne der arbejder hastigt. Det er som om energien transformeres gennem mig. I beslutningen om frisætning, sender jeg den ud. Den skal ud og virke, trækkes helt ud.
Der opstår en bundfred. Jeg har en stille regn der drysser ned med energi, med stjerner og diamanter der kommer dryssende ned. Falder ind til ethvert menneske, til hver af os. Ligesom det bliver skabt, det står og roterer omkring. Det drysser stille ned – det kører i brystet – det sitrer og arbejder. Det vibrer kraftfuldt i lyset. Der kommer en ny duft ind.
Pia:
Jeg får et billede af en ny skabelse af – bomuldstotter, som en bomuldsmark. Kig på totten i dens forskellige struktur. Lige så stor som forskelligheden er, er der totter af energier. Den blødhed der samtidig er i den bomuldstot, er det lidt ligesom det lægger sig ind omkring mig, og passer på. Her vises en sliske hvor der kommer en stor tung del farende ned af, efterfulgt af denne bomuld – i blødhed. Noget der falder tung ned og voldsomt af. For nogen vil det være en hård ego død af det fysiske ego vi kender. Og mange vil i deres frustration ikke kunne finde meningen i det. Der bliver omtalt den hånd I kunne være i ryggen. Det er netop her transformationen til forklaringen kunne komme ind. Så bliver det ligesom vist en hånd der baner vejen, den går fra højre mod venstre. Og ligesom baner vejen ind i kærlighed, i omsorg , i forståelse, på et helt andet plan. Så folder bomuldstotterne sig ud som en bomuldsblomst i kløverform og inde i midten ligger sjælen vi står med, den ligger der som Tommelise på bladet.
Erik:
Det er skæbnen vi sidder med her, vi skal lægge hænder omkring den, vi skal heale vi skal være. Vi løfter det helt op, trækker det helt op, lade det stå, lige på spidsen. Som vi skal kaste det ud i universet. Den finder selv vej i afsættet herfra. God tur bliver der sagt. Det der sendes afsted deler sig i fragmenter, en og en er ikke to men ekstremt meget mere. Pyramiden vender rundt nu med den brede ende opad. Og dybt inde i jorden står en pyramide der har holdt jorden, på bund fundamentet. De mødes midtpå her hvor vi som fysiske mennesker på jord er inkarneret. Jeg får her Davidsstjernen der vender modsat, der går udad. Jeg sidder bare med det, det arbejder rundt….
Jeg får en oplevelse af at i alt dette fremkommer der en række nye bevidstheder. De står som en krans omkring os. Det er modsat nu af da vi startede, hvor de vender om i pyramiden. Det står, arbejder, kører rundt. Det billede hvor du skriver pyramiden kører rundt, fremkommer der et billede i slowmotion hvor pyramiden flytter sig. Pyramiderne vendte tidligere alle veje, det gør de også nu men i et roligere tempo.
Oplever en duft, en morgenluft hvor der opstår en særlig duft der hele tiden kommer forbi. Det er lotusblomsten der pakker sig ud. Det er ligesom den der i bunden kører op igennem pyramiden helt op til de bevidstheder der står deroppe og spreder ud til dem. Der sidder små lotusblomster hele vejen rundt. Det der er skabt. Det vi skaber lige nu og her, kommer til at stå i meget lang tid. Der bliver sagt tak, og tag det helt ind i hjertet, til en healing – lad jer selv tage det helt ind. Sidde med det som det er.….. TAK....
Det er ekstremt rørende - Jeg sidder her med det hele i bunden. Det kommer inde fra jorden ind igennem mig, op i lotusblomsten, op i pyramiden, op igennem bunden, hvor vi sidder som stjerner - som diamanter.
Pia:
Der bliver sagt, at det er ikke kun er egen fri sætning – det er virkeligheden – altets fri sætning. Der er her henvisninger til hvor meget stagnation der har været og en visning af hvor stort det rent faktisk er, det der pågår. Og den forløsning der er, vil give genlyd langt frem i tid, men i høj grad langt bagud vil det sætte spor. Den opløsning der er sat i sving med den fri sætning – frigivelse, skaber en frihed, et lys, den højeste frekvens af taknemlighed og kærlighed der eksisterer overhovedet. Det er det største af alt bliver der sagt.
Erik:
Jeg ser at mellem de to spidser af pyramider, transformere energierne sig fra spids til spid og det bliver stærkere og stærkere. Kraften ligesom krystaller i os, det er den energi i de krystaller der er i pyramiderne der kører rundt, som er lige her. Det arbejder i ethvert menneske fra bund til top, hele vejen op, som et spyd hvor der er tæt forbindelse til helheden fra jordens indre til universet yderste. Det er cementeret – kalibreret på plads. Det skal stå lidt, i accept og blot ”være”. Lotusblomsten folder sig mere og mere ud, til helheden ud i periferien. Energierne strækker sig ud. Bladende indvendig kører modsat, energier der kan give, tage samle ind igen. Transformere sig i selve blomsten. De farver der kommer, er regnbuens farver i ny klarhed. Energien har været i en centrifuge, den er blevet højnet i frekvenserne gennem krystallerne og diamanter i et blinkende skue at kigge på, og nu står den stille. Den er lige her. Den er tydelige og den ”ER”.
Så bliver der sagt, at det at have stået fadder til denne præstation, er noget der har været under opsejling i mange inkarnationer. Får vist hvordan det har været skabt ind omkring kroppen, ind omkring til et klimaks, så det kunne stå i sit fulde flor. Det er meget stort. Det er meget dybt og rækker uendelig langt. Det er et vidnesbyrd om at komme hjem, komme hjem i sig.
Tak – selvtak.
Comments